Biomile på Langagergaard
Vi blev spurgt af Økologisk Landsforening om værtsskab for en biomile og heldigvis havde vi ikke prøvet det før, så vi sagde ja tak.Vores mål med biomilen er varmeproduktion til en grissehytte for et par smågrise. Tidligere har vi kun haft "sommergrise", men nu prøver vi muligheden af hen over julen. Vi er meget spændte på i hvor stort et omfang det kan holde hytten varm. Hvorvidt det er nødvendigt med varme til 2 udendørs smågrise har vi ikke kunne finde litteratur omkring. Så nu starter vi et forsøg op.
Planlægning
| Naturligvis betyder planlægningen en del, specielt når det er første gang man kaster sig ud i projektet. Heldigvis findes meget litteratur på nettet.
Vi startede med at læse den litteratur, som vi kunne finde og snakke med et par rutinerede biomilebyggere. Dernæst valgte vi at nedbryde opgaverne og opstille alle opgaver på papkort. Både for at tjekke hvorvidt vi havde husket at få indkøbt alle materialer, men også fordi vi var heldige, at en del venner havde taget imod udfordringen og havde valgt at bruge weekenden på biomilebyggeri. |  |
Kompost
| Komposten i biomilen består hos os af tre komponenter: dybstrøelse fra vores fangefold, græs/lucerne slet fra vores græsmark, træflis fra mindre træer (udtynding/opstamning). Cirka 1/3 af hver type.
En landmand i nabolaget havde vi lejet til at slette græs/lucerne. Vi har godt nok en gammel tårup, men manglede aflæsservogn, og da opgaven i forvejen var stor valgte vi at købe os til denne opgave. Vi høstede ca. 8m3 slet. |  |
| De erfarne milebyggere havde advaret mod for stort et indhold af træmasse, da dette vil betyde for langsom omsætning. Da vi havde brug for varmen hurtigt valgte vi at benytte mindre grene. Kæmpe arbejde! Der skal rigtig mange mindre træer til de ca. 6 m3 træ vi fik fliset. Tak alle mand! |  |
| Lettere gik det med fremskaffelsen af dybstrøelsen. Der var tæt på kamp om at få lov til at køre den lejede minilæsser. |  |
| Litteraturen beskriver både muligheden for at udlægge komponenterne lagvist i den færdige mile, eller blande på forhånd. Da vi havde brug for at bygge en høj mile uden at have sider valgte vi at blande komposten. |  |
Opbygning
|
Step 1 omkring opbygning er naturligvis at finde den rette placering. Da vi jo havde fundet på at milen skal give varme til vores smågrisehytte valgte vi at placere milen i kombination med fangefolden. Bygger vi en mile næste år skal den naturligvis placeres i nærheden at huset for at opnå den korteste vej til den øvrige varmeforsyning.
Vælg også en placering, hvor det er muligt at køre rundt med maskiner, ligesom underlaget skal kunne bære. Området omkring milen og blandepladsen ligner noget militæret har brugt som øvelsesterræn. |  |
| I bunden placerede vi en stribe minibigballer i en cirkel. Vi var lidt tvivlende omkring at stable komposten op i 230 centimeter uden en form for styring. Umiddelbart virker det fint, men om det var nødvendigt er vi ikke sikre på. Det gik fint med at bygge de sidste 150 centimeter uden støtte. |  |
| Vores mentale rådgivere havde meldt om to vigtige forhold omkring opbygningen. 1) Rigeligt med vand, det skal drive. 2) Pres komposten sammen, ellers går det langsomt med komposteringen. |  |
|
Vi byggede milen efter forskrifterne: 60 centimeter kompost i bunden - slange - 60 centimeter kompost - slange - 60 centimeter kompost - slange - 20 centimeter kompost og 30 centimeter træflis.
Både vi og komposten fik en vinterlig overraskelse. I kan se på billedet at vintervejeret kom til os på anden dagen. Heldigvis havde vi alle materialer i blandestakke, men vintervejret betød også, at komposten op omkring nulpunktet. Ikke optimalt, men tilsyneladende ikke noget problem. |  |
|
Omkring udfordringen med at styre de i alt 57 meter PEL 32mm slange valgte vi en løsning med at binde slangerne med strips til 3 lægter. Lægterne lagde vi så det blev til en stjerne, og slangerne er bundet udefra og ind mod center. 40 centimeter fra kant og med et mellemrum mellem hver omgang på ca. 30 centimeter.
Samlet går slangen fra bunden af milen til mellemlaget og toplaget. 3 lag med slange i ét stykke. |  |
Mandskab
|
Vi havde ingen ide om hvor mange timer det ville tage at bygge milen. Da vi havde sat weekenden af til projektet valgte vi at spørge ud, og heldigvis var en del venner klar til at tage udfordringen op. 16 personer var i alt med til at bygge milen.
Den største opgave var ubetinget flisning. Dels udfordret af vores mål at bruge lejligheden til også at få tyndet ud i nogle hegn, men mest ved at kravet fra de mentale vejledere var: friskt træ, ikke for store i diametre. Det tager mange timer at flise så mange kubikmetre. En anden udfordring var VVS arbejdet. Har du styr på VVS opbygningen af en klassisk centralvarme installation, så vil VVS til en biomile være barnemad. Det havde vi ikke, så en lokal smed og ven blev lokket til at deltage i projektet. Tak Iver! Et forsigtigt overslag på timetal lyder omkring 250 timer inkl. planlægning. |  |
| Heldigvis var der også tid til hygge og lidt godt at spise. Vigtigt element i arbejdet. Sjovt skal det også være! |  |
Mekanisering
| At bygge en biomile uden maskiner er utopisk! Vi havde valgt at leje en minilæsser og havde af en lokal landmand lånt traktor med frontlæsser. Begge gjorde et fabelagtigt arbejde. Desværre skulle begge maskiner afleveres tilbage. De maskiner kunne vi nemt blive daglige brugere af. |  |
|
Fliser havde vi lejet hos den lokale have/park mand. Han havde to maskiner, og vi valgte (heldigvis) den største. Den havde automatisk fremfør af materialer, og den kæmpede bravt med at findele materialerne til komposten.
Dertil havde vi lejet en lokal landmand til sletarbejdet. Så den del gik meget smertefrit. |  |
VVS
| Litteraturen omkring VVS delen af biomilen er yderst sparsom. Nogle kilder beskriver en biomile som billig, men VVS stumper er ikke billige. Samlet er der komponenter for omkring 9.000 kr. i vores anlæg. Listen over komponenter fremskaffet efter samråd med en god ven og smed. Lidt famlen, da ingen af os havde erfaring. |  |
|
Den dyreste komponent er ventilen, som styre at der ikke kommer vand retur i milen med en temperatur under 30 grader. Flere af de erfarne havde oplevet at miler om vinteren kørte døde fordi de blev afkølede i processen. Så vi ofrede en blandingsventil, selv om den er pebret.
Generelt er det en god ide at have erfaring med VVS, specielt hvis anlægget skal kobles til dit eksisterende centralvarmeanlæg. Litteraturen beskriver udfordringer omkring iltning af vandet, og behovet for en varmeveksler. Vi har ikke disse udfordringer, da anlægget står isoleret. |  |
|
Den samlede VVS løsning er egentlig temmelig simpel. Rør ud af mile i toppen med varmt vand. En blandeventil sikre at varmt vand i blandes såfremt returvand er for koldt. Er vandet varmere end 35 grader føres det til en radiator og retur til milen i bunden. Her er monteret en klassisk pumpe som sikre cirkulationen.
Anlægget er forsynet med udluftningsventil, og i lighed med traditionelle centralvarmeanlæg er dette anlæg yderst følsomt overfor luft i anlægget. Vi har også forsynet anlægget med stophaner og en mulighed for at tappe vand på anlægget. Varmeafgivelsen fra anlægget sikres ved at føre vand ud i en klassisk radiator, som er placeret i svinehytten. Varmestyring er jo en kerneopgave omkring optimal kompostering. Derfor valgte vi at sætte ikke mindre end tre termometre. Så nu kan vi måle temperatur på: vand ud, vand retur, vand blandeventil. |  |
| Vores biomile indgår i et projekt fra Økologisk Landsforening, hvorfor milen er blevet forsynet med en sensor, som hver time sender data til skyen. Derved kan forskerne i projektet følge udviklingen i temperatur og fugtighed i kernen af milen. |  |
Vores motivation og forventninger
|
Vores deltagelse i projektet har tre formål: 1) Afprøve hvorvidt en biomile skal indgå i vores fremtidige varmeforsyning. 2) Kortsigtet sikre varme til vores vinter frilandsgrise. 3) Bæredygtighed/harmoni. Flotte ord, men vi ser en biomile som én mulighed for at omsætte vores affaldsproduktion i form af slet/puds i efteråret af græsmarkerne, vedligeholdelse af hegn/skov, dybstrøelse fra kvæg/høns med vores ønske om jordforbedring. |  |
Litteratur
|
Internettet er nyttigt, og vores baggrundsviden er primært fundet herfra, samt fra vores to mentale vejledere.
Vi søgte også på Google med ord: biomile, bioreaktor, compost heating, biomeiler, Jean Pain. |
 |